Hej!
Jeg hedder Sonja Heinecke.
Jeg har virksomheden: Sonja Heinecke, som forgrener sig til forskellige tilbud.
Jeg har hele mit liv arbejdet med mennesker som på den ene eller den anden måde har haft brug for hjælp. Som ung, uddannede jeg mig som SOSU-assistent og arbejdede som dette i en del år. Jeg er gift og er blevet mor til tre. Da børnene var små, udannede jeg mig som socialrådgiver og siden 2007 har jeg herigennem arbejdet med det socialfaglige, psykologiske og pædagogiske område.
I mit virke som socialrådgiver har jeg primært arbejdet med unge og deres familier.
Jeg har blandt andet været ansat i familierådgivningen Guldborgsund og i Guldborgsunds jobcenter, afdeling på Celf Nykøbing F.
Jeg har siden 2012 til 2022 været ansat på Bindernæs efterskole, og hvor jeg også havde tilknytning til Bornholms Efterskole.
Jeg har derfor særlig stor erfaring med unge, deres familier samt de problemstillinger unge kan stå i.
Jeg er uddannet psykoterapeut og familiebehandler, og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Individuel terapi
Individuel terapi betyder at du har ene samtaler med mig. Jeg arbejder ud fra den oplevelsesorienterede og fænomenologiske metode hvilket kort fortalt betyder, at du bestemmer hvad vi skal tale om i din terapi.
Der kan være mange grunde til at gå i terapi. Det kan f.eks. være at du lider af angst og/eller depression. Det kan være du har stress eller, at du føler dig mindre værd end dem du omgås med. Det kan også være du føler dig genert eller er/har været udsat for mobning i din skole eller på din arbejdsplads. Det kan også være at du er forældre til et barn som ikke trives og derved har brug for sparring i forhold til hvordan du bedst kan være forældre.
Måske befinder du dig i en krise, hvor du føler, at du har brug for hjælp til at komme videre i dit liv.
Du kan også gå i psykoterapi, hvis du blot har et ønske om at blive klogere på dig selv som menneske.
Gruppeterapi
Gruppeterapi er for dig som ønsker at arbejde med dig selv i terapi.
Måske tænker du: ”Hvad får jeg ud af at høre på andre? Vil jeg blive påvirket af de andres problemer, og måske i en sådan grad at jeg glemmer at arbejde med mine egne problemer?”
Du vil blive bedre til at arbejde med dig selv, og du bliver klogere på dine egne og andres reaktioner, og hvad det afstedkommer i dig selv. Gruppeterapi er særligt velegnet til det.
Dagligt indgår vi mennesker i alle mulige sociale relationer/ grupper, det ligger i vores natur. Så det at indgå i grupper er genkendeligt for os mennesker.
Måske spørger du dig selv om, hvilke problemstillinger jeg kan arbejde med i gruppeterapi?
Det kan f.eks. være du har problemer med:
-
At mærke dine behov, ønsker og grænser
-
Håndtere konflikter med andre mennesker
-
Stå konstruktivt op for dig selv og stå ved dig selv
-
Svære følelser som tristhed, vrede, angst, skam og skyld.
-
At være i nære forhold til andre.
-
Bekymringer omkring at turde noget nyt.
-
Usikkerhed på dit eget værd og din kunnen.
-
Usikkerhed når du er sammen med andre mennesker
-
Angst for at blive udelukket af fællesskaber.
-
Følelsen at blive overvældet af hverdagens krav og udfordringer.
Praktisk Info:
-
Der er 4-5 deltagere i gruppen
-
Terapien forløber over 6 gange
-
Gruppen mødes hver 2. uge i 2 timer og 15 min. Det er incl. 15 min. pause
-
Der vil som udgangspunkt være en fast ramme for gruppen hver gang vi mødes. Dog er det de udfordringer og temaer som den enkelte i gruppen tager op, som får lov at fylde.
-
Gruppeterapien foregår som åben samtale i gruppen hvor indholdet bliver bestemt af de problemer og temaer som deltagerne tager op.
-
Der er tavshedspligt i gruppen.
-
Tilmelding til gruppeterapi sker ved betaling af hele honoraret. Tilmeldingen er bindende, og honoraret gives ikke retur. Man medbringer selv strikketøj/hækletøj.
-
Du er velkommen til at kontakte mig for at vende dine overvejelser og eventuelle usikkerhed over for gruppeterapi på tlf. 2681 1769
Strikke/hækle gruppeterapi
Strikkegruppeterapi er for dig som ønsker at arbejde med dig selv i terapi, samtidig med at dine hænder er beskæftiget noget de godt kan lide.
Når mennesker mødes om håndarbejde som alle i gruppen interesserer sig for, er der allerede skabt et fælles rum. Det kan derfor være nemmere at åbne op for de ting der kan være svære når man fra start oplever et fællesskab.
Måske spørger du dig selv om, hvad du kan i en strikketerapigruppe som du ikke kan i din strikkeklub.
I strikketerapigruppe kan du:
-
Dele noget der er betydningsfuldt og svært med andre som du ikke synes din familie/venner skal vide noget om.
-
Føle dig mindre alene med det, du synes er svært.
-
Opleve ligheder med andre.
-
Opleve at mennesker er forskellige og bruge forskellene til at lære sig selv bedre at kende.
-
Blive anerkendt.
-
Blive konfronteret, som også er en forudsætning for udvikling.
-
Undersøge svære følelser, som vrede, skyld, skam, angst, tristhed
-
Eksperimentere med nye måder at handle på.
-
Blive inspireret af andres måder at løse problemer på.
-
Få mulighed for at tale med andre om grundlæggende menneskelige problemer og temaer
-
Lære dig selv at kende, på både godt og ondt.
Strikkegruppeterapi er som udgangspunkt ikke et sted hvor du lærer at strikke.
Strikkegruppeterapi er også for dig som hækler.
Praktisk Info:
-
Der er 4-5 deltagere i gruppen
-
Terapien forløber over 6 gange
-
Gruppen mødes hver 2. uge i 2 timer og 15 min. Det er incl. 15 min. pause
-
Der vil som udgangspunkt være en fast ramme for gruppen hver gang vi mødes. Dog er det de udfordringer og temaer som den enkelte i gruppen tager op, som får lov at fylde.
-
Gruppeterapien foregår som åben samtale i gruppen hvor indholdet bliver bestemt af de problemer og temaer som deltagerne tager op.
-
Der er tavshedspligt i gruppen.
-
Tilmelding til gruppeterapi sker ved betaling af hele honoraret. Tilmeldingen er bindende, og honoraret gives ikke retur. Man medbringer selv strikketøj/hækletøj.
-
Du er velkommen til at kontakte mig for at vende dine overvejelser og eventuelle usikkerhed over for gruppeterapi på tlf. 2681 1769
Craft psykologi
Craft psykologi er psykologien bag menneskets passionsbårne engagement i skabelsen af noget materielt.
Med andre ord, så er det er viden om hvilken betydning vores kreative hænder har for vores mentale helbred.
Vi laver dagligt mange forskellige aktiviteter som vi ikke brænder for, og som vi bare skal have overstået. Det kan f.eks. vaske tøj, rydde op, rengøring osv. Det er alle aktiviteter der bare skal overstås.
Når vi har en passion for noget eks. at strikke. Så er det selve aktiviteten vi elsker og den fremmer glæde ved livet og gør at man har noget at glæde sig til.
Passion er vigtig, da den er membranen mellem psykisk velvære og psykisk mistrivsel som f.eks. angst, stress, depression.
Jo mere tid vi bruger på vores passion, jo tykkere membran.
Derfor er kreativitet og det at lave noget med vores hænder ofte en metode til at få vendt psykisk mistrivsel.
Jeg står bag Facebook-gruppen ”Garn ad libitum” som et lokalt kreativt fællesskab med garn som omdrejningspunkt. Jeg laver forskellige kreative workshops med henblik på at hjælpe mennesker til at finde deres passion og med henblik på at vække deres kreative interesser. Jeg holder ligeledes oplæg og foredrag om Craft psykologi.
Terapi til unge
- også på skoler og efterskoler.
Jeg har arbejdet i mange år i efterskoleverdenen og har derfor en bred erfaring med de problemstillinger unge kan stå i når de er langt væk hjemmefra.
Når man som ung er på efterskole kommer ens problemer ofte frem i et andet perspektiv. Det kan f.eks. være at man som ung har en mobbehistorik med sig. Tanken om et nyt miljø er nærliggende, men ofte bliver den utryg når pludselig står i mobbefri hverdag. Så kan tanker som ”de kan ikke lide mig, de lader bare som om”, eller ”de opdager lige om lidt at jeg er mærkelig og så mobber de mig også”. Troen på eget værk kan være så lille at det kan være problematik at begå sig blandt alle ”de andre som bare har det sjovt”.
De unge på efterskole kan også slås med problematikker som identitet, angst, selvskade, kærlighed, stress, lavt selvværd, følelsen af ikke at høre til i verdenen og/eller svært ved at begå sig socialt.
Måske oplever du, at du slås med noget helt andet end det som er beskrevet her. For det kan nemlig bare være mega svært at gå på efterskole.
Jeg afholder terapi på efterskoler på Lolland, Falster og Sjælland. Det er trygt for den unge at være i velkendt miljø. Terapi afvikles diskret på skolen, da det ofte afleder mange spørgsmål fra kammeraterne når man som elev forlader skolen midt i ugen.
Et efterskoleophold er et frivilligt skoletilbud og ofte vælger familier til unge i mistrivsel på efterskole, at trække deres barn hjem. Et afbrudt efterskoleforløb påvirker den unges selvværd og tro på egne evner og et afbrudt ophold bliver i den unge til: ”Jeg kunne ikke gennemføre” eller ”det kunne jeg ikke finde ud af, men det kan alle de andre. Hvad er der galt med mig?”.
Det kan derfor være en god investering i dit barn at støtte dem til at samtale om hvad det er ved efterskoleopholdet der gør det svært.
Jeg har ligeledes unge fra lokaler skoler i terapi. Her kommer den unge i min praksis, efter aftale med forældre og skolens lærer.
En session tager som udgangspunkt 60 min. Men ønsker den unge at stoppe undervejs, så lyttes der til den unge.
Udtalelse fra tidligere efterskoleelev:
”Jeg havde ikke fuldført mig efterskoleår uden mine samtaler med Sonja. Og jeg er så glad for at jeg har gået et år på efterskole selvom det var svært”
Udtalelse fra en mor til en ung: ”Min datter er så glad hver gang hun kommer hjem fra dig. Hun føler sig forstået og lyttet til”.
Privat kontaktperson
Jeg arbejder som privat kontaktperson - for voksne som af forskellige årsager har det svært med at mestre eget liv. Det kan f.eks. skyldes en kronisk sygdom som gør at kræfterne ikke er der til almindelig daglig livsførsel.
Desværre er det ikke alle der er så heldige at have en familie tæt på, som kan hjælpe med dagligdagens småting eller som er berettiget til kommunal hjælp.
Det kan være sygdomme som angst, KOL, leddegigt.
Opgaverne som privat kontaktperson kan være mange. Det kan f.eks. være at gå ture, støtte til at handle, social træning hvis det er svært at være ude blandt andre mennesker. Det kan også være årstidsbestemt f.eks. At det er svært at få pyntet op/ned til jul og få pakket julegaver ind. Det kan være at deltage i møder på kommune eller hos lægen.
Måske har du et behov for støtte til noget som ikke er nævnt her - hvorfor det altid aftales individuelt da behovene kan være meget forskellige.
Du er velkommen til at kontakte mig hvis du tænker du kunne have glæde af mig som privat kontaktperson.
Socialrådgiverkonsulent til efterskoler
Med afsæt i mine mange år i efterskoleverdenen hvoraf jeg har været pædagogisk leder for to efterskoler kender jeg til de problemstillinger efterskoler kan stå med i forhold til samarbejde med elevers hjemkommuner.
Efterskoler yder et stort pædagogisk arbejde i forhold til de unges trivsel. Mange efterskoler får elever som af forskellige grunde, er tilknyttet en kommune fordi de har en svære historik med sig. Elever som disse, har ofte brug for en ekstra pædagogisk indsats for at gennemføre deres efterskoleophold. En indsats der ofte rækker ud over hvad man kan forvente af et alment efterskoletilbud. Denne indsats er i alles interesse - den unge, skolen og kommunen. Jeg har stor erfaring i, at danne bro mellem skole og kommune, særligt økonomisk, så efterskolerne får betaling for det pædagogiske arbejde de udfører, samtidig med at kommunerne får det dokumentation de har behov for når der bevilliges ekstra foranstaltninger.
Konsulentopgaver på efterskoler varierer. Er du forstander, lærer eller på anden måde tilknyttet en efterskole er du velkommen til at kontakte mig for en drøftelse af den situation I som skole står i.
Parsamtaler
Som par kan man have brug for samtaler med en terapeut af mange grunde. Det kan f.eks. være at børnene er flyttet hjemmefra og I som par står over for en ny tilværelse hvor I skal (gen)finde hinanden i en hverdag uden børn.
Det kan også være, I har besluttet jer for at gå fra hinanden, men har brug for støtte til at gennemføre jeres beslutning om skilsmisse på en god måde.
Det kan være I slås med uønsket barnløshed, og i forbindelse med jeres fertilitetsbehandling er parforholdet gået fra ømhed, lyst og kærtegn til en styring af æggeløsning, skuffelse og frustration.
Grundende kan være mange for, hvorfor par samtaler kan være noget for jer. Hos mig er der et fortroligt rum, hvor I som par bliver, mødt som jævnbyrdige mennesker uanset hvilke problemstillinger der ligger bag netop jeres situation.
Foredrag
Jeg tager ud og holder foredrag.
Jeg har f.eks. været hos Red Barnet i Nykøbing F, og holde foredrag om Craft psykologi- hvilke helbredsmæssige goder der er ved at fordybe sig i kreative aktiviteter. Foredraget handlende også om hvordan man kan sammensætte en aktivitet på en måde så den giver bedst succes samt hvilke mønstre mennesker har med sig når de indgår i samspil med andre.
Foredrag aftales individuelt, ud fra netop det I har behov for viden om.
Du er velkommen til at kontakte mig, så vi kan planlægge et foredrag lige netop ud fra dine ønsker og behov.
Priser
Individuel terapi 750 kr.
varighed a´60 min
Individuel terapi
studerende/pensionister varighed a´60 min 650 kr.
Individuel terapi for unge på efterskole 750 kr.
Incl. transport
Familiebehandling 1.500 kr.
Varighed a´90 min.
Parsamtale 1.100 kr.
Varighed a´90 min
Foredrag om Craft psykologi
Pris og indhold aftales individuelt. Ring for nærmere info.
Afbudspolitik:
Afbud senest 24 timer før aftalen
Ved afbud indenfor 24 timer betales halv pris.
Ved manglende fremmøde uden afbud betales fuld pris.