Cases og problemstillinger
Her kan du læse om eksempler på cases, der beskriver problematikker, jeg ofte møder
i mit terapeutiske arbejde.
Personerne og informationerne er fiktive, men baseret på virkelige problematikker,
som jeg er stødt på gennem tiden.
Måske kan du spejle dig i nogle af fortællingerne, eller måske kommer du med
helt andre problemstillinger.
Uanset hvad, så er jeg klar til at hjælpe og lytte, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.
Efterskole
Ung kvinde på 16 år:
Jeg kommer fra Nordsjælland, og jeg er på efterskole her på Falster.
Jeg havde glædet mig helt vildt til at komme på efterskole, men jeg havde ikke forestillet mig at det var så svært at være væk hjemmefra.
Jeg elsker mit efterskoleliv, men jeg elsker også at være hjemme.
På efterskolen gør jeg mig mega umage med skolen og lektierne. Jeg er sygt bange for, at de andre synes jeg er underlig. Det er som om der er uro indeni, når jeg er sammen med de andre - fordi jeg er så bange for at de opdager, at jeg er kedelig og ikke er lige så klog som dem. Jeg blev mobbet på min gamle skole og jeg er sikker på når de finder ud af, hvordan jeg er, så kan de heller ikke lide mig. Jeg har talt lidt med min kontaktlærer om det, og det var ham, der foreslog jeg snakkede med Sonja om, hvordan jeg har det.
Sonja kommer på skolen, det er rigtig dejligt, for så skal jeg ikke svare på spørgsmål om, hvor jeg skal hen, når jeg står ved busstopstedet. Sonja har arbejdet på efterskoler, så hun kender til hverdagen på sådan en skole - det hjælper mig meget. Der mange ting som jeg ikke behøver at forklare, fordi hun godt ved hvordan det fungerer. Selvfølgelig kender hun ikke mine venner, men hun ved godt hvor tæt vi f.eks. bor på et værelse og at det godt kan gå en på nerverne, selvom ens roomies er søde.
Jeg føler mine samtaler med Sonja hjælper mig med at være sammen med mine venner og hjælper mig med at være væk hjemmefra. Det er som om, mine samtaler med Sonja giver mig en ro indeni. Sommetider laver vi noget kreativt når vi snakker, det synes jeg er dejligt, for så er det som om vi snakker sammen på en anden måde.
Mæt på livet
Kvinde på 86 år:
Jeg havde hørt om Sonja Heinecke gennem mit netværk i ældresagen. Jeg henvendte mig til hende, fordi jeg havde brug for en at tale med om mine tanker om livet. Inden mit møde med Sonja har jeg haft nogle samtaler med en præst. Han var rar, men det var ikke det jeg søgte.
Jeg har forsøgt at talte med mine børn om det, men de opfattede det som om, at jeg ikke ønskede at leve mere.
Sådan er det jo ikke. Jeg har fået meget ud af livet - det har været meget generøst og synes ikke at jeg kan tilkomme mig mere. Jeg savner min afdøde mand og jeg føler mig klar til at komme over til ham. Det forstår mine børn ikke. Jeg er blevet mæt af livet, hvis man kan sige det sådan.
Hos Sonja fik jeg ventileret mine tanker. Jeg oplevede mig mødt og forstået og jeg fik redskaber til at tale med min familie om hvordan jeg har det.
Når børnene flytter hjemmefra
Hr og Fru Jensen kommer i min praksis fordi deres sidste barn er flyttet hjemmefra. De har 2 børn som de fik i en tidlig alder, kort tid efter de fandt sammen. De har en oplevelse af, at der altid har været børn i deres forhold, hvorfor det er svært at huske tiden inden de fik den første.
Hr Jensen overvejer skilsmisse. Egentlig ikke fordi han ikke holder af sin kone, men han finder dagligdagen kedelig og triviel. Fru Jensen har det ikke helt på samme måde, men ved ikke hvad hun skal gøre for at de kan finde en hverdag, hvor de begge kan trives.
Fru Jensen er meget kreativ og bruger meget af sin fritid på blandt andet at strikke. Hr. Jensen synes det er kedeligt altid at se hende ”lytte tv”.
Under parsamtalerne bliver Hr og fru Jensen opmærksom på at de begge savner deres tid med børnene og at de begge finder det svært, at de er gået fra 4 til 2.
Hr. Jensen får indblik i, hvad de kreative aktiviteter gør for fru Jensen og hun får indblik i at det har en negativ effekt på hr. Jensen når hun ”forsvinder ind” i sin kreative verden. De bliver begge opmærksomme på at de har hver deres måde at håndtere, at børnene er flyttet hjemmefra, og de bliver opmærksomme på, at i stedet for at håndtere det sammen, gør de det hver for sig. Under samtalerne finder de ud af, at de stadigvæk har stærke følelser for hinanden og at de gerne vil gennemleve dette punkt i livet sammen.
Kommunikation i parforhold
Et ungt par valgte at opsøge parsamtaler hos mig for at genfinde nøglen til kommunikation i deres parforhold. De har været kærester i et års tid og de er begge i slutningen af 20´erne.
Han har et barn fra tidligere forhold og det er svært for dem at finde en fælles måde at tackle barnet på. Hun synes barnet ”snor” far om sin lillefinger og får alt hvad det peget på. Samarbejdet med barnet og mor er godt, så problemstillingen er, når barnet er på weekend hos dem.
Ofte når barnet er taget hjem til sin mor igen, bliver det unge par uvenner. Hun går hele weekenden og ”samler sammen” af, hvad der er forkert. Når barnet er hentet, så kan hun ikke holde sine frustrationer inde mere. Den dårlige stemning mellem dem holder i flere dage, og de ønsker begge at det er anderledes.
Via parsamtaler får de begge øje på at deres kommunikation mellem dem ændrer sig, når barnet er der. De får også øje på, at hun trækker sig og altid er afvisende over for kæresten og barnet, hvilket gør dem begge kede af det.
Ved hjælp af parsamtalerne får de værktøjer til at ændre deres kommunikation, så weekenderne med barnet bliver rare for dem alle.
Skilsmisse
En 35-årig klient, som oplever at ægtefællen har bedt om skilsmisse efter 15 års samliv og ægteskab. Klienten er bange for at være alene og ved ikke, hvordan hun skal få sit liv til at fungere alene.
De indledende samtaler klargjorde mønstre for hendes undvigelsesstrategier, når hun var alene. Det efterfølgende arbejde resulterede i, at hun fandt frem til ressourcer i sig selv, som bevirkede, at hun ikke længere var bange for at være alene, og hun genvandt derefter kontrollen over sit eget liv.
Stress
En 27-årig klient blev gennem sin læge sygemeldt fra arbejde grundet stresssymptomer. Han sov ikke om natten, havde hjertebanken og svært ved at rumme de krav, han blev stillet på sit arbejde.
Han var ikke i stand til at mærke sin krops reaktioner, hvorfor han gennem øvelser fik et øget fokus på sin krops signaler. Han fik efter nogle samtaler en bevidsthed om, at han altid satte andre før sig selv.
Ved at han lærte at lytte til kroppens signaler, fik han et indre kompas, som fremadrettet guider ham i de situationer, hvor han har svært ved at sætte sig selv først.
Kærlighed
En ung kvinde på 28 år havde efter et længere forhold mødt en ny kæreste. Hun blev meget forelsket i ham, men efter noget tid bliver det tydeligt, at han har andre kærester end hende.
Hun havde svært ved at løsrive sig fra ham, fordi hun var forelsket, og fordi hun ikke kunne udstå tanken om, at han ikke kunne blive hendes. Hun blev derfor i forholdet, fordi hun hellere ville have den smule, hun kunne få end helt at undvære ham. Hun var frustreret over, at hun ikke kunne sige fra over for ham, og hun følte, at hun mistede sin selvkontrol, når han ringede og havde brug for hende. Via terapien gik det op for hende, at hun ikke følte sig fortjent til at have en kæreste, som var sød ved hende og som behandlede hende med respekt.
Hun fik øjnene op for, at det har været et gennemgående træk ved hendes tidligere kærester. I det efterfølgende arbejde opdagede hun, at hun passede på sig selv ved at vælge sådanne kærester, fordi hvis hun fandt en, som var god og sød ved hende, så ville tabet af ham være ubærligt.
Kontaktperson
Mand på 58 år:
Jeg har set et opslag på FB med en video af Sonja på et tidspunkt. Jeg startede i terapi hos hende fordi jeg har fået konstateret en kronisk sygdom. Sådan en besked vender jo op og ned på alt. Jeg er alene og jeg har ikke det helt store netværk.
Min sygdom gør, at jeg har brug for praktisk hjælp. Jeg får hjælp af det offentlige men det rækker ikke altid til det, som jeg også har brug for. Jeg har derfor en aftalte med Sonja en gang om ugen, hvor hun kommer og hjælper mig med forskellige opgaver som f.eks. at komme ud og handle, rydde op og sortere ud, gå ture, snakke og drikke en kop kaffe. Vi aftaler på dagen hvad vi skal lave, for det kommer an på hvad min sygdom tillader. Jeg plejer at kalde hende for ”min professionelle besøgsven”.
Mine besøg af Sonja lindrer min følelse af ensomhed, dels fordi jeg får snakket med nogen i løbet af ugen, men også fordi hun presser mig på en god måde til at afprøve forskellige sociale tiltag som jeg ellers ikke kunne forestille mig at deltage i. F.eks. har jeg været til et foredrag og det var en rigtig god oplevelse. Jeg går forsat i terapi hos Sonja, indimellem bliver jeg overvældet af tanker om fremtiden, som jeg arbejder med i hendes praksis. Jeg føler mig godt tilpas i min terapi, fordi hun kender mig og min sygdom så godt.
Overvægt
En overvægtig kvinde på 56 år opsøgte terapi, fordi hun var ked af sin overvægt. Hun har prøvet adskillige slankekurer, men ingen af dem virkede, og hun havde derfor givet op på ønsket om at få et godt liv. I perioder oplevede hun, at hun formåede at fastholde et liv uden sukker, men hver gang blev det for svært, og hun ”faldt i” og vendte tilbage til et uhensigtsmæssigt spisemønster.
Udgangspunktet for samtalerne var ikke et vægttab, men en forsoning mellem krop og sind. Hendes tankemønstre om sig selv var negative, og dagligt skældte hun sig selv og kroppen ud for alt det, som kroppen ikke var - smuk, slank, smertefri osv. Via samtaler og forskellige øvelser fik kvinden øje på, hvordan disse tanker skabte en indre uro, som fastholdt hende i en negativ spiral med overvægt.
Hun havde et længere terapiforløb, hvor hun arbejdede med at identificere denne uro og etablere nye handlemåder til at håndtere denne uro på.
Uddannelse
En ung kvinde på 23 år havde afsluttet sit studie på gymnasiet. Hun valgte efterfølgende at holde et sabbatår, hvor hun ville tjene penge og tage ud og rejse. Da hun havde gjort det, ville hun gerne tage et sabbatår mere og et til.
Men så oplevede hun, at flere af hendes veninder begyndte at være færdige med at læse, og de begyndte så småt at bosætte sig med deres kærester. Hun følte ikke længere den frihed, hun havde følt på første og andet sabbatår. Nu oplevede hun, at hun havde svært ved at komme i gang med noget, at hendes veninder havde overhalet hende, og at hendes liv var gået i stå.
Hun ville gerne uddanne sig, men følte udefinerbar modstand på at komme i gang. Via terapi undersøgte kvinden denne modstand, og fandt efterfølgende sin vej i uddannelsesforløbet.