Psykoterapi
Der kan være mange grunde til at gå i Psykoterapi.
Det kan f.eks. være, at du lider af angst og/eller depression. Det kan være du har stress eller, at du føler dig mindre værd end dem du omgås med. Det kan også være du føler dig genert eller er/har været udsat mobning i din skole eller på din arbejdsplads. Det kan også være du er forældre og dit barn ikke trives hvilket giver dig mange bekymringer.
Måske befinder du dig i en krise, hvor du føler, at du har brug for hjælp til at komme videre i dit liv.
Du kan også gå i psykoterapi, hvis du blot har et ønske om at blive klogere på dig selv som menneske.
Mit terapeutiske arbejde
En væsentlig del af det terapeutiske arbejde består i, at du lærer dine egne følelser at kende.
Dine følelser er et menneskeligt navigationssystem, der fortæller dig, hvordan du har det, hvad du har brug for og som sætter gang i de mønstre, du har lært tidligt i livet.
Når du går i terapi, får du mulighed for at sætte ord på de triste og tunge oplevelser, der for mange mennesker er en del af livet.
Jeg tager afsæt i den fænomenologiske samtale, hvilket betyder, at du og jeg tager udgangspunkt i det, der er aktuelt for dig her og nu.
Jeg er ikke optaget af diagnoser eller fortolkninger, medmindre du vurderer, at det er vigtigt for dig.
Du er mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig og vil høre lidt om, hvad jeg kan gøre for dig.